Pia Allerslev indtræder i bestyrelsen

Pia Allerslev indtræder i bestyrelsen

Pia Allerslev indtræder i bestyrelsen hos Specialbandager.dk A/S

”Vi er utroligt glade for at kunne byde Pia velkommen i bestyrelsen for Specialbandager.dk. Udover vores ambition om at være Danmarks dygtigste leverandør af specialfremstillede kompressionsprodukter, har vi altid arbejdet politisk for at fremme og varetage vores kunders tarv samt sikre alle en korrekt og fair behandling. Med Pias store erfaring fra den politiske verden samt netværk og strategiske mindset, håber vi at komme endnu bredere ud med vores budskaber og være med til at påvirke i en positiv retning”, siger Lise-Lotte Ettrup, der er direktør og medejer af Specialbandager.dk.

”Peter Jepsen, som afløses af Pia Allerslev, har været med til at udforme vores forretnings- og kommunikationsstrategier på en professionel og indsigtsfuld måde. Han har været et stort aktiv for vores virksomhed og vi er glade for hans indsats” afslutter Lise-Lotte Ettrup.

Pia Allerslev driver rådgivningsvirksomheden ALLERSLEV, hvor hun primært arbejder med PR, strategi og kommunikation. Derudover sidder Pia Allerslev også i flere bestyrelser, hvor hun bl.a. trækker på sin erfaring og netværk fra 16 år i politik. Pia var Kultur- og Fritidsborgmester og Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune i sammenlagt 10 år. ”Jeg glæder mig til at bidrage til Specialbandager.dk’s fortsatte udvikling og fremgang. Jeg tror især, at jeg, via mit politiske netværk, kan være med til at påvirke beslutningstagere og kommunerne og få de rette personer i tale,” siger Pia Allerslev.

Yderligere oplysninger:

Lise-Lotte Ettrup, tlf; 40918434, mail; lise-lotte@specialbandager.dk

Pia Allerslev, tlf; 30580000, mail: pia.allerslev@gmail.com eller piaallerslev.dk

Specialbandager.dk – en strømpe er ikke bare en strømpe
Specialbandager.dk A/S er landets største udbyder af specialstrikkede kompressionsstrømper og andre specialfremstillede kompressionsløsninger til afhjælpning af lymfødem og ødem i forbindelse med venøse lidelser. Vi arbejder hver eneste dag for at give mennesker med lymfødem og venøst ødem en bedre hverdag med større livskvalitet.

Relaterede nyheder