Sådan virker kompressionsstrømper

Kompressionsstrømper støtter venerne ved at udøve et medicinsk korrekt tryk på benet, dvs. venerne.

Kompressionsstrømper regulerer tilbageløb

Image link

Kompressionsstrømpens tryk reducerer den blodmængde, som strømmer tilbage i benet og er dermed også med til at regulere det venøse tilbageløb. Dette sker, fordi trykket mindsker venediameteren og derved også muliggør, at veneklapperne kan lukke igen. Den reducerede venediameter medfører samtidig at blodet strømmer hurtigere igennem, så der ikke dannes blodpropper.

Kompressionsstrømper en en central del af behandlingen for lymfødem og skal tilpasses den enkelte patient. Dette kan kun gøres ved en grundig og professionel opmåling af patientens ben eller arm.

Vigtigheden, af at behandlingen for lymfødem med kompressionsstrømper sættes igang så tidligt som muligt, er ikke til at overse. Tilstanden kan føre til dannelse af fedtvæv, som kompressionsstrømpen ikke har nogen effekt overfor.

Hvis du som lymfødempatient har fået tildelt en kompressionsstrømpe, er det vigtigt, at du benytter den, hvis du skal på en længere rejse, hvor bevægelse er begrænset.

Fakta om bensår

Bensår kommer af flere forskellige grunde. Såret kan være påført mekanisk udefra, f.eks. fra stød, tryk eller slid, eller det kan komme indefra p.g.a. dårlig blodcirkulation.

Der vil ofte komme væske til området og man vil opleve en hævelse lokalt.

For at mindske ødemet og fremme helingen, vil man ofte anlægge kompression – og der vil være behov for kompressionsstrømper efter heling.

Specialstrikkede strømper til venøs lidelse

Til langvarige moderate hævelser evt. med skinnebenssår iblandet, anbefaler vi altid specialstrikkede kompressionsstrømper. Det er vigtigt for din hævelse og bortledningen af den overflødige væske, at din benstrømpe og/eller tåkappe passer over det hele og ikke kun på få målepunkter.

Tilpasning af kompressionsstrømper

Når vi tilpasser en kompressionsstrømpe til dig, tager vi specielle hensyn til:

  • Hvordan dit ben ser ud
  • Hvordan dit hævede ben har reageret på din behandling
  • Hvordan dine eventuelle tidligere strømper har fungeret

I valg af strømper er det desuden vigtigt at tage hensyn til dit daglige virke, arbejde, fritid, belastning m.v.

Kontrol

Det er vigtigt at følge med og kontrollerer at kompressionsstrømpen fortsat passer til situationen, derfor vil der være regelmæssig kontrol af din tilstand og kompressionsstrømpens funktion.Den rette kompressionssklasse er afgørende for en god kompressionsbehandling.

Standard kompressionsstrømper

Standard kompressionsstrømper anvendes næsten udelukkende ved mindre hævelser og hvor huden er intakt.Specialbandager.dk fører et stort sortiment i standardstrømper i mange kvaliteter, farver og modeller. Husk tidsbestilling på tlf. 4444 8850

Relavante links og artikler