En korrekt og kvalificeret opmåling kræver en betydelig erfaring og indsigt; noget som vores sygeplejersker besidder.
For os er en opmåling, ikke bare en opmåling. En korrekt tilpasset kompressionsstrømpe, kræver en individuel opmåling af professionelle med stor viden og ekspertise. Hver opmåling skal tage hensyn til, hvordan dit lymfødem arter sig. Derfor bliver de fleste opmålinger hos specialbandager foretaget af en sygeplejerske eller en opmåler med support fra en sygeplejerske.
Sygeplejersken har dybdegående kendskab til den menneskelige anatomi, fysiologi og sygdomslære, og ser derfor tegn på forværring/forbedring som andre måske ville overse.
Dette gør at patienten får den bedst mulige opmåling.
“Det er ikke et lovkrav, at en sygeplejerske skal tage mål til din kompressionsstrømpe, men vi ved at en sygeplejerskes kendskab til anatomi, fysiologi og sygdomslære, garanterer den bedst mulige opmåling.”
Samtidig med opmålingen, laver sygeplejersken en vurdering af dit lymfødem, herunder hvilke udfordringer du har i henhold til dit arbejde – og fritidsliv. Det kan være, at du skal have forskellige strømper til arbejde – og fritidsliv. Vi vil derfor ofte stille dig en del spørgsmål i relation til din dagligdag.
Vi er som sygeplejersker trænede i at holde øje med eventuelle symptomer, og andre faktorer, der kan have afgørende betydning for dig og dit kompressionshjælpemiddel.
Vi er jo ikke læger eller behandlere, men vi ved hvornår du eventuelt skal sendes videre for en yderligere udredning, og vi er i stand til at formidle den relevante information omkring din situation videre til rette behandlere.
Vi laver en vurdering evt. i samarbejde med din læge/lymfeterapeut om, hvilken type specialstrikket kompressionsstrømpe du skal have, hvilken kompressionsklasse strømpen skal være i, samt en vurdering af hvilken kvalitet, der er bedst for dig.
Sygeplejersken vil altid holde tidligere målinger op mod nye målinger, hvilket giver et billede af, hvor godt styr der er på dit lymfødem. Sygeplejersken vurderer efterfølgende i samråd med dig, om der skal ændres på kvalitet eller kompressionsklasse.
Derfor er den korrekte opmåling alfa og omega
- En forkert strømpe kan gøre uoprettelig skade på dit lymfødem
- Få en korrekt tilpasset strømpe
- En korrekt tilpasset kompressionsstrømpe højner din livskvalitet
Det kan koste i den sidste ende, hvis man sparer på opmålingen
Når man som lymfødem ramt skal starte på kompression, i form af en kompressionsstrømpe til ben, arm eller torso, er det vigtigt at komme hurtigt i gang.
Jo tidligere i forløbet den lymfødem ramte får tildelt det bedst mulige kompressions hjælpemiddel, jo større chance er der for, at patienten kan opretholde både arbejdsevne og livskvalitet.
Det er til gavn for samfundet, familiemedlemmer, arbejdspladsen og vigtigst af alt, den lymfødem ramte.
En dårlig eller ukorrekt opmåling kan blive dyr i den sidste ende, derfor bliver opmålingen hos specialbandager foretaget af sygeplejersker/opmåler med support fra en sygeplejerske.
Specialbandager.dk er eksperter i kompression til lymfødem & venøse lidelser og vi har mere end 30 års erfaring.