Dagligdagen med kompressionsstrømper

Dagligdagen med kompressionsstrømper handler i høj grad om at kombinere behandlingen med gode vaner i hverdagen. Bevægelse, hudpleje og regelmæssig udskiftning af strømperne er med til at sikre den bedste effekt og komfort over tid. Mange oplever, at de med den rette vejledning og behandling får mere energi i benene og bedre mulighed for at leve et aktivt liv uden unødige gener. Når kompressionsstrømper bliver en naturlig del af rutinen, kan de være med til at skabe større frihed og velvære i hverdagen.

Vi anbefaler, at du: 

  • Bruger kompressionsstrømpen dagligt
  • Tager kompressionsstrømpen af om natten
  • Hvis der er behov for bandagering om natten, er der tale om en anden type kompression eksempelvis natbandagen Comfiwave. Den blødgør dit væv, så din kompressionsstrømpe ”kommer i bund” og afhjælper dig bedre i dagtimerne. Vi vil vejlede dig yderligere, hvis behovet skulle opstå
  • Får fornyet strømpen årligt, da en slidt strømpe kun har ringe kompressionseffekt
  • Er opmærksom på, at insektbid kan forårsage infektion, som kan medvirke til forværring af lymfødemet
  • Altid bruger kompressionsstrømpen, når du flyver
  • Undgår for meget salt i kosten, da det binder væsken i kroppen
  • Er opmærksom på din vægt, da vægten kan være med til at forværre lymfødemet
  • Dyrker motion og derved sikrer bevægeligheden af den lymfødemramte kropsdel. Forskning tyder på, at motion og træning hverken udløser eller forværrer et lymfødem i armen, hvorimod det endnu ikke på samme måde er undersøgt om mennesker med lymfødem i benene kan tåle samme træning. kilde: cancer.dk
  • Sikrer bevægelighed i området omkring operationsarret, da et stramt arvæv kan være med til at hindre bevægelsen af lymfevæsken
  • Når du bruger kompressionsstrømper på benene, skal du være opmærksom på, at meget hård hud på hælene slider på strømpen.
  • Det er også vigtigt, at du tjekker dine sko for defekter inde i skoen, da det kan give skader på strømpen.
  • Gå aldrig på strømpefødder da det slider meget på strømpen. Hav altid en ankelstrømpe uden på din kompressionsstrømpe.
  • Plejer din hud. Huden kan ellers nemt blive tør, skællet og mindre elastisk, hvilket medfører, at huden lettere revner.
  • Hvis du pludselig oplever forværring af dit lymfødem, bør du kontakte lægen for at få afgjort, hvad der er årsagen.

Ved lymfødem i arm og hånd:

  • Forsøger at undgå at få taget blodtryk og blodprøver, eller akupunktur i den arm, hvor der er lymfødem. Der er evidens for at det skader, men der er heller ikke evidens for det modsatte
  • Bruger arbejdshandsker ved havearbejde for at mindske risikoen for rifter i hænderne og dermed infektion
  • Bruger en god veltilpasset BH med brede stropper

Vaskeanvisning

Vaskeanvisning standard eller specialfremstillede kompressionsstrømper:

• Vask din strømpe i vaskemaskinen v. 40 graders skåne program
• Brug ikke skyllemiddel og vaskepulver med optisk hvidt
• Straks efter vask strækkes strømpen i længderetningen
• Strømpen hænges til lufttørring – lad ikke strømpen tørre i solen og pak den ikke ind i et håndklæde
• For at opnå den optimale effekt af strømpen, anbefales det at bruge en nyvasket strømpe hver dag.
• Som udgangspunkt anvendes din dagkompression fra morgen til aften. Du skal således ikke sove med den medmindre andet er aftalt.

Vaskeanvisning Comfiwave:
• Vask bandagen efter behov, vi anbefaler den vaskes hver 2- 3 dag
• Anvend almindeligt vaskemiddel, du må godt bruge skyllemiddel, optisk hvidt el. pletfjerner
• Vask i hånden eller i en maskine på max. 40 grader på skåneprogram
• Bandagen hænges til tørre eller tørre tumbles ved lav varme.

For øvrige produkter:
• Følg vaskeanvisning på emballage/produkt