Lymfødem
Et lymfødem er en kronisk hævelse, der består af lymfevæske. Lidelsen kan være medfødt eller skyldes sygdom, men hos kræftpatienter opstår det efter operation eller strålebehandling.
Lymfødem opstår, når kroppens lymfekar beskadiges, og lymfevæsken løber ud i vævet, som ef- terfølgende hæver op. Ved lymfødem ophobes også store mængder fedt, og hvis lymfødemet ikke bliver behandlet i tide, kan vævet blive hårdt på grund af udviklingen af bindevæv.
Hos kræftpatienter kan lymfødem opstå flere år efter, at kræftbehandlingen er afsluttet. Det er især kvinder, der er behandlet for brystkræft eller kræft i underlivet, som får lymfødem i arme eller ben, men det kan også opstå efter behandling af kræft i hoved-halsområdet og prostatakræft.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Primært Lymfødem
Primært lymfødem er medfødt og skyldes, at lymfesystemet er mangelfuldt udviklet.
Det kendetegnes ved, at lymfesystemet ikke kan optage/fjerne den opsamlede lymfevæske. Det tydeligste tegn på nedsat funktion af lymfesystemet er hævelse=lymfødem. Hævelsen ses ikke nødvendigvis med det samme, men udvikles efterhånden som lymfekarrene bliver overbelastede.
Primært lymfødem kan være arveligt
Lidelsen er ofte familiært betinget, men kan også opstå som et enkeltstående spontant tilfælde af ukendt årsag.
Sekundært lymfødem
Hvis et rask lymfesystem bliver skadet, kan det medføre kronisk sekundært lymfødem.
Lymfesystemet kan blive beskadiget af en operation, strålebehandling eller en kræftsygdom.
Venøs lidelse
Lymfesystemet kan ligeledes beskadiges i forbindelse med langvarig kronisk venøs lidelse – dårligt tilbageløb i venerne. Opmærksomheden skal her især henledes på årelange forløb og ofte med skinnebenssår indblandet. En lidelse som ofte er overset.
Andre årsager til lymfødem
Andre årsager kan være kraftigt slag, forvridninger, infektioner med svampe, bakterier eller vira og i visse tropiske lande kan orme være årsagen (filariasis). Som regel er årsagen til lymfødemet operation, eller en kombination af strålebehandling og operation.
Oftest i arm eller ben
Sekundært lymfødem opstår oftest i en arm eller et ben – f.eks. efter operation og strålebehandling for brystkræft eller kræft i underlivet.
Lymfødemet kan også opstå efter behandling af kræft i hoved/hals-området.
Lymfekirtler og gennemstrømning
Når lymfekirtler fjernes, medfører det, at den normale gennemstrømning forringes, som f.eks. når lymfekirtler opereres bort i armhulerne ved brystkræft. Et andet eksempel er fjernelse af lymfekirtler i lysken, som giver nedsat afløb af lymfevæske fra benet og kønsorganerne.
Kræft som årsag
Langt fra alle kræftpatienter udvikler kronisk ødem. Som regel udvikler et lymfødem sig langsomt, men det kan opstå umiddelbart efter en operation og strålebehandling og op til 30 år efter. Det er dog normalt med hævelser i månederne efter en operation. Kræftpatienter, der har været ramt af brystkræft, har større tendens til at udvikle følgesygdomme i arm i den ramte side.
Behandling
Behandlingen foregår ved hjælp af kompression af det ramte område i form af en kompressionsstrømpe eller kompressionsbandage. Kompressionsbehandling er grundstenen i behandlingen og lægges, når der er foretaget en faglig opmåling af en lymfeterapeut eller sygeplejerske.
Sammen med opmålingen vil du også have en samtale med sygeplejersken eller lymfeterapeuten omkring dit privatliv og arbejdsliv – det er vigtigt, at du giver så mange oplysninger som muligt, så den endelige kompressionsbandage er tilpasset dig og dit liv. Der findes mange kompressionsbandager af forskellige materialer og kompressionsgrad og det er vigtigt at finde frem til det bedst mulige hjælpemiddel.
Livet med lymfødem
Sygeplejerske Hedvig Møller Larsen udgav i 2016 bogen “Kræftfri – men ikke rask”, hvor hun har interviewet 20 personer, der alle lever med lymfødem efter at være helbredt for en kræftsygdom.
I bogen kommer man helt tæt på de personer der lever med diagnosen, deres behandlingsforløb og deres op- og nedture, de fortæller kort sagt om livet med lymfødem.
Der er endnu meget at lære, og støtten kan være med til at de 5.000 mennesker der hvert år rammes, kan få en hurtigere diagnose og et bedre behandlingsforløb.
Læs mere om livet med lymfødem, og hvor du kan købe Hedvig Møller’s bog: Kræftfri – men ikke rask
