Regelmæssig kontrol
Vi anbefaler altid, at du som minimum får tjekket dine mål hvert år, da det er vigtigt at følge dit lymfødem og tage specielle hensyn til:
- Hvordan din arm/ben har reageret på kompressionshjælpemidlet.
- Hvis der er situationer, hvor dit lymfødem reagerer anderledes end det plejer.
- At tilpasse din næste strømpe til de erfaringer, du har gjort dig siden sidste opmåling.
Selv ganske små ændringer i dine strømper kan få stor betydning for, hvordan dit lymfødem reagerer. Vores erfaring er, at hvis en kompressionsstrømpe ikke er tilpasset korrekt, kan det, ud over at være generende for dig, gøre uoprettelig skade på dit lymfødem.