Kronisk Ødem
Hvad er kronisk ødem?
Væskeophobninger i kroppen kaldes også for ødemer. Ødem ses ofte på legemsdele som arme, ben, hals/hoved eller i underlivet. Ødem skyldes ubalance i lymfesystemet, som hjælper med at fordele væsken i kroppen. Et ødem kan komme af mange ting, hvor nogle er ufarlige og andre mere alvorlige.
Hvornår diagnosticeres et ødem som kronisk ødem?
Har ødemet varet ved i mere end 3 måneder går det fra ødem til kronisk ødem. Diagnosen anses i dag som en paraply diagnose for lymfødem og venøse lidelser.
Har dit ødem varet ved i mere end 3 måneder skyldes det ofte sygdom eller anden lidelse, og skal derfor altid tilses af fagpersonale.
Lymføden og kronisk ødem
Fælles for begge er ophobning af lymfevæske/hævelser, og ses for det meste, men ikke udelukkende, i arme og ben.
Som følge af sygdom
Ofte ses ødem hos patienter som følge af en sygdom/behandling, og kan skyldes dårligt eller forringet venetilbageløb, som så resultere i et ødem på de ramte legemsdele.
Bliver lymfesystemet beskadiget under en behandling (strålebehandling eller kirurgisk indgreb) kan det give anledning til begyndelsen på ødem.
Når et raskt lymfesystem bliver skadet kaldes dette for sekundært lymfødem. Sekundært lymfødem er en kronisk lidelse der skal behandles med kompression. Kompression opnås ved en speciel form for bandagering af den ramte kropsdel.
Kan opstå ved:
- Mastektomi-kirurgi (Bortoperation af bryst/bryster)
- Fedtsugning
- Operation (fjernelse af lymfeknuder)
- Parasit infektion (ses mest i tropiske lande)
- Strålebehandling