Der er mange individuelle hensyn at tage, når en kompressionsvest (også kaldet kompressions-BH) skal tilpasses. Det afhænger både af, hvor lymfødemet er lokaliseret, og hvordan vævet er.
Valget af vest påvirkes også af typen af kirurgisk indgreb: om der er foretaget brystbevarende operation (lumpektomi), fjernelse af brystet (mastektomi) eller rekonstruktion. Forskellige rekonstruktionsmetoder giver forskelligt væv og forskellige former, hvilket har betydning for pasformen.
Derudover kan der være særlige smerteproblematikker, hensyn til anatomi generelt samt compliance. Nogle har også asymmetriske bryster, hvilket ligeledes spiller ind på valg af kompressionsvest.
Mange brugere kan tilpasses flere forskellige modeller – både hvad angår pasform og effekt. Derfor kan det være et ønske at have forskellige veste til forskellige hverdagssituationer.
Opmåling og prøvemuligheder
- En sygeplejerske foretager opmålingen.
- I vores klinik har vi et prøverum dedikeret til kompressionsveste.
- Der er mulighed for at prøve flere forskellige modeller, så vi kan finde den rette løsning til dig.
- Når vi besøger klinikker rundt om i landet, har vi også flere modeller med, som du kan prøve.
- Vi matcher stort set alle kommuners tilskudsbeløb, så der ikke opstår egenbetaling.
- Vi anbefaler, at du får en tid til opmåling i klinikken samt en årlig kontrol.
Ring på 44448850 og så finder vi en tid i kalenderen til dig.


