1000 vis af personer med lymfødem kommer i klemme på grund af kommunernes nye indkøbs politik.
Bare gennem de sidste måneder har vi haft et stort antal henvendelser fra borgere, som er kommet gevaldigt i klemme hos deres kommune. Vi møder frustration, vrede og afmagt, fordi borgere med lymfødem ikke længere kan få det “særlige personlige hjælpemiddel” som netop afhjælper deres lymfødem.
Der er gået politik og kassetænkning i borgere med lymfødem – kommunernes nye indkøbsaftaler indeholder kompressionsstrømper, som ikke er egnede til udlevering for borgere med lymfødem.
Vi har eksempler på at borgere får udleveret strømper, som simpelthen ikke kan holde lymfødemet nede i dagtimerne. Det betyder at lymfødemet hæver op og borgeren er henvist til ny behandling, som så kræver sygemelding, fri fra arbejde m.m. Det katastrofale er imidlertid, at ved at anvende en ikke-korrekt strømpe, kan der opstå uoprettelig skade på lymfødemet – hvilket siger sig selv, er en katastrofe.
Vi oplever at borgere får at vide fra deres kommune, at ”nu har vi det og det produkt i vort sortiment og hvis du vil have noget andet, må du selv betale forskellen mellem vores pris og prisen på det produkt som du vælger”. Problemet er ganske enkelt, at borgere, som har fået tilpasset deres strømper tidligere og har fået godt styr på deres lymfødem, nu ikke længere kan få et produkt, som reelt kan opretholde en ordentlig status på deres lymfødem.
Beslutningen om en tilpasset strømpe er ofte truffet i forbindelse med en sygehusbehandling, hvor fagpersonale har vurderet og ”ordineret” et specifikt mærke. Det kan derfor undre, at kommunerne åbenbart har “en ret” til at omstøde de af sygehuset ordinerede produkter.
Alt dette svarer reelt til, at jeg går på apoteket med en recept, hvor min læge har ordineret en specifik slags antibiotika for min lungebetændelse – apotekeren siger så at det pågældende produkt ikke er i sortimentet, men jeg kan få et C produkt i stedet. Jamen min behandler siger at det ikke virker som det skal, så det forstår jeg ikke. Apotekeren svarer herefter: der er indgået aftale på C og D produkt, så hvis du vil have A produkt, må du selv betale.
Det er så det vi kalder egenbetaling ind ad bagdøren, og det er sådan, at borgerne bliver delt i 2 grupper – har du penge kan du få, har du ingen må du gå.
Det nye hit indenfor licitationer i kommunerne er at flere kommuner går sammen, idet priserne selvfølgelig altid er lavere ved køb af større mængder. Ydermere har kommunerne fundet ud af, at hvis de selv måler op, så sparer de endnu flere penge. Spørgsmålet er bare, om de sparer noget som helst.
En lang række kommuner i Danmark har nu indgået aftale om selv at måle op til strømper. Det er så Hjemmeplejen i kommunen som står for opmålingen. Det vil sige at du med lymfødem – og som gennem årene har haft store problemer med at få tilpasset dine strømper så de fungerer korrekt, nu skal ned til en hjemmesygeplejerske som har fået 1-2 dages opmålerkursus. Det svarer til at sætte en portør til at operere for en blindtarmsbetændelse.
Til sammenligning er det sådan, at personer der måler op i specialbandagers regi, er under konstant supervision og vejledning gennem flere år. Det er derfor fagligt fuldstændigt uforsvarligt at skulle stille til opmåling hos personer med så ringe opmåler-kundskaber, som det Hjemmesygeplejen kan tilbyde. Det mest groteske er, at mange kommuner åbenbart er fuldstændig ligeglade – eller i heldigske fald, er de uvidende omkring hvad det er de gør. Deres uvidenhed kan medføre uoprettelig skade på dit lymfødem.
Hvem tager ansvaret for, at din behandling i det kommunale regi ikke virker ? og hvorfor lytter kommunerne ikke til de læger og andre faguddannede personer, som er vant med at arbejde med lymfødem ? Det virker som om at kommunerne fuldstændigt fralægger sig ethvert ansvar – når bare de kan få produkterne billigt !
Når din kommune påstår, at det produkt de kan tilbyde dig, er lige så godt som det du har fået før, så er det en påstand uden nogen form for dokumentation. Det sørgelige er at kommunerne faktisk gentagne gange har fået oplysninger fra sygehusene om, at den af kommunen tilbudte strømpe ikke fungerer.
I sidste Dalyfo blad hørte vi om Århus Kommune og de problemer der har været der. Desværre ser vi at flere og flere kommuner håndterer bevillingerne på samme ukorrekte måde.
Senest kan vi nu konstatere, at Holbæk er begyndt at lave “samme nummer” – alle løbende bevillinger i Holbæk er blevet slettet og hvis du ønsker det frie leverandørvalg kan du ikke længere få en løbende bevilling. Yderligere har Holbæk så strammet tommeskruerne på de pågældende borgere, ved at forlange, at “den frie leverandør” skal indsende pristilbud. Det er helt normalt, men nu kræver de også at målene skal indsendes – meget smart, for så kan de jo bare overlevere målene til netop den leverandør som du ikke ønsker at gå til.
Vort sundhedssystem i Danmark bryster sig af, at alle skal have lige adgang og behandles lige – det er så ikke lige tilfældet her, hvor en stor gruppe borgere, som har været så uheldige at få kræft – og så oven i hatten må døje med en livslang lymfødem-lidelse, som efterfølgende skal behandles så ringe i det kommunale system.
Det katastrofale er, at kommunerne ikke ved hvor alvorligt det er at have lymfødem. Mange kommuner behandler en stor gruppe borgere, med en ganske alvorlig lidelse på en måde, der ikke er værdigt for det danske samfund. Det koster samfundet dyrt, idet kommunerne skubber borgerne over i ekstra behandling, flere sygedage og sygedagpenge – og hvad er det så lige der er sparret ?
Jens Ettrup
specialbandager.dk